Handelsbetingelser
Senest opdateret: 24/08/2026
Disse handelsbetingelser gælder for køb hos InFlowMotion, herunder medlemskaber, klippekort, lukkede forløb og Teacher Training. De gældende handelsbetingelser præsenteres i forbindelse med køb og er desuden tilgængelige her, så du altid kan finde dem igen.
1. Om os
Inflowmo ApS
CVR: 46116399
Møntmestervej 27
2400 København NV
E-mail: [email protected]
2. Betaling
Vi tager imod Visa, Mastercard, Dankort og MobilePay.
For medlemskaber trækkes beløbet automatisk hver måned på den valgte betalingsdato.
For klippekort, lukkede forløb, Teacher Training, events og øvrige enkeltstående ydelser betales hele beløbet ved køb, medmindre der er valgt ratebetaling.
Ved ratebetaling trækkes første rate ved købet og de efterfølgende rater på de datoer, der fremgår ved købet. Ratebetaling er alene en betalingsordning og ændrer ikke den samlede pris eller betalingsforpligtelse for den købte ydelse, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning.
Kortoplysninger behandles og opbevares sikkert via vores betalingsudbyder.
3. Levering
Dit medlemskab eller klippekort aktiveres, når vi har registreret din betaling, medmindre andet fremgår ved købet.
Lukkede forløb, Teacher Training, events og andre planlagte ydelser leveres på de datoer og tidspunkter, der fremgår af beskrivelsen ved købet.
Ydelser leveres i vores studio på Møntmestervej 27, 2400 København NV eller online, hvis dette fremgår af dit køb.
4. Fortrydelsesret
Ved køb online gælder fortrydelsesretten i henhold til gældende dansk forbrugerret.
Som udgangspunkt har du som forbruger 14 dages fortrydelsesret fra den dag, aftalen indgås.
Medlemskaber og klippekort
Ved køb af medlemskab eller klippekort har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret fra den dag, aftalen indgås.
At et medlemskab eller klippekort aktiveres eller tages i brug inden for fortrydelsesperioden medfører ikke i sig selv, at fortrydelsesretten bortfalder.
Fortrydelsesretten og eventuel betaling for ydelser, der allerede er leveret inden for fortrydelsesperioden, håndteres i overensstemmelse med gældende dansk forbrugerret.
Lukkede forløb på faste datoer
For lukkede forløb, der afholdes på på forhånd fastsatte datoer eller inden for en på forhånd fastsat periode, gælder den almindelige 14-dages fortrydelsesret ikke, når købet er omfattet af undtagelsen i forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 12, om tjenesteydelser i forbindelse med fritidstilbud på bestemte datoer eller inden for en bestemt periode.
Datoer og tidspunkter for det enkelte lukkede forløb fremgår af forløbsbeskrivelsen inden købet.
Teacher Training
For Teacher Training gælder eventuel lovbestemt fortrydelsesret i overensstemmelse med gældende dansk forbrugerret.
De nærmere vilkår for Teacher Training, herunder betaling, afmelding og manglende deltagelse, fremgår af § 8.
Ufravigelige rettigheder efter dansk forbrugerret påvirkes ikke af disse handelsbetingelser.
5. Medlemskaber
Medlemskabet er personligt og betales automatisk på den betalingsdato, der fremgår ved oprettelsen.
Du kan til enhver tid opsige dit medlemskab via medlemsportalen eller ved at kontakte os. Opsigelsesvarslet er løbende måned + 1 måned, medmindre andet udtrykkeligt fremgår ved købet.
Medlemskaber kan sættes på pause i 1–3 måneder i overensstemmelse med de gældende regler for det pågældende medlemskab.
Du modtager en kvittering pr. e-mail efter betaling. Kvitteringen/fakturaen gemmes desuden på din medlemsprofil, hvor den kan tilgås.
Kortoplysninger behandles sikkert i overensstemmelse med gældende PCI DSS-standarder.
Under 30-pris: Prisen gælder, så længe du er under 30 år. Når du fylder 30 år, ændres dit medlemskab til den gældende Over 30-pris fra næste betalingsdato.
6. Klippekort
Klippekort aktiveres efter betaling.
Et klip svarer til én træningstime eller anden ydelse, som angivet ved købet.
Klippekort er personlige og kan ikke overdrages.
Klippekort er gyldige i 6 måneder fra købsdatoen, medmindre andet fremgår ved købet.
For klippekort gælder den lovbestemte fortrydelsesret i overensstemmelse med § 4 og gældende dansk forbrugerret.
Efter udløbet af den lovbestemte fortrydelsesret refunderes ubrugte klip ikke.
Ubrugte klip refunderes heller ikke efter klippekortets udløbsdato.
7. Lukkede forløb
Tilmelding til et lukket forløb er bindende.
Et lukket forløb købes som ét samlet forløb med et fast antal træningsgange på på forhånd fastsatte datoer og tidspunkter samt et begrænset antal pladser.
Ved tilmelding reserveres din plads til hele forløbet.
For lukkede forløb på faste datoer gælder den almindelige 14-dages fortrydelsesret ikke, når forløbet er omfattet af undtagelsen i forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 12.
Ved afmelding eller ønske om at udtræde af et lukket forløb ydes der derfor ikke refundering, kreditering eller ombooking, medmindre andet følger af ufravigelig dansk lovgivning.
Hvis du ikke kan deltage i én eller flere træningsgange, uanset årsag, kan den pågældende træningsgang ikke refunderes, krediteres eller flyttes til en anden træning.
En plads på et lukket forløb kan ikke overdrages til en anden person uden forudgående skriftlig aftale med InFlowMotion.
Eventuelle særlige vilkår, der fremgår af beskrivelsen af det enkelte forløb på købstidspunktet, udgør en del af aftalen.
Hvis InFlowMotion aflyser hele forløbet, refunderes det betalte beløb for det aflyste forløb.
Hvis en enkelt træningsgang undtagelsesvist aflyses af InFlowMotion, vil vi så vidt muligt tilbyde en erstatningstræning eller anden passende løsning.
8. Teacher Training
Tilmelding til InFlowMotion Teacher Training er bindende med forbehold for eventuelle ufravigelige rettigheder efter dansk forbrugerret.
Teacher Training købes som ét samlet uddannelsesforløb bestående af teoretisk og praktisk undervisning på på forhånd fastsatte datoer og tidspunkter.
Den samlede pris, uddannelsens omfang og de planlagte undervisningsdatoer fremgår ved købet.
Hvis der vælges ratebetaling, er dette alene en betalingsordning for den samlede pris og udgør ikke køb af eller betaling for separate dele af uddannelsen.
Ved ratebetaling betales første rate ved tilmelding og de efterfølgende rater på de datoer, der fremgår ved købet.
Tilmelding indebærer en betalingsforpligtelse for uddannelsens samlede pris, med forbehold for eventuelle ufravigelige rettigheder efter dansk forbrugerret.
Efter udløbet af en eventuel lovbestemt fortrydelsesfrist fritager afmelding, afbrydelse af uddannelsen, manglende fremmøde eller beslutning om ikke at fortsætte ikke deltageren for betaling af eventuelle resterende rater.
Efter udløbet af en eventuel lovbestemt fortrydelsesfrist ydes der ikke refundering ved afmelding, udtræden af uddannelsen eller manglende deltagelse.
Manglende deltagelse i planlagte teoretiske eller praktiske undervisningstimer, uanset årsag, giver ikke ret til refundering, kreditering eller erstatningsundervisning, medmindre andet skriftligt aftales med InFlowMotion.
En plads på Teacher Training kan ikke overdrages til en anden person uden forudgående skriftlig aftale med InFlowMotion.
Eventuelle krav til fremmøde, gennemførelse, teoretiske og praktiske elementer, evaluering og certificering fremgår af beskrivelsen af den pågældende Teacher Training.
Hvis InFlowMotion aflyser hele uddannelsen, refunderes de beløb, deltageren har betalt for uddannelsen.
Hvis enkelte undervisningsdage eller -timer undtagelsesvist må flyttes eller aflyses af InFlowMotion, vil vi så vidt muligt tilbyde erstatningsundervisning eller en anden passende løsning.
9. No-show og sen afmelding
Dette afsnit gælder almindelige holdbookinger foretaget via medlemskab eller klippekort. For lukkede forløb gælder reglerne i § 7, og for Teacher Training gælder reglerne i § 8.
Afmelding skal ske senest 12 timer før holdets start via hjemmesiden eller bookingsystemet.
Ved for sen afmelding opkræves et gebyr på 50 kr. for medlemmer med månedsabonnement, og det anvendte klip tilbageføres.
Ved for sen afmelding mister du dit klip, hvis du træner på klippekort.
Ved udeblivelse (no-show) mister du et klip, uanset om du træner via månedsabonnement eller klippekort.
Eventuelle gebyrer trækkes automatisk på det registrerede betalingskort.
10. Ændringer i medlemskaber, priser og drift
InFlowMotion kan foretage ændringer i skema, holdtyper, undervisere og åbningstider som led i den almindelige drift af studiet.
Vi kan desuden ændre priser, gebyrer og medlemsvilkår.
Ved væsentlige ændringer, herunder prisstigninger, vil berørte medlemmer blive informeret med rimeligt varsel, inden ændringen træder i kraft.
Hvis en væsentlig ændring er til ugunst for dig, har du mulighed for at opsige medlemskabet, inden ændringen træder i kraft, i det omfang dette følger af gældende dansk ret.
Ændringer påvirker ikke allerede erhvervede rettigheder efter ufravigelig dansk forbrugerret.
11. Rykkergebyr og manglende betaling
Ved for sen betaling kan der pålægges rykkergebyr og renter i overensstemmelse med gældende dansk lovgivning.
Hvis betaling for et medlemskab, lukket forløb, Teacher Training eller en rate ikke gennemføres rettidigt, kan InFlowMotion suspendere adgangen til ydelser, indtil det udestående beløb er betalt.
Suspension af adgang som følge af manglende betaling fritager ikke kunden for en allerede eksisterende betalingsforpligtelse, medmindre andet følger af ufravigelig dansk lovgivning.
12. Ansvar og træning
Al træning sker på eget ansvar.
Du er selv ansvarlig for at vurdere, om du er i stand til at deltage i den pågældende træning. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt træningen er egnet for dig, anbefaler vi, at du rådfører dig med en relevant sundhedsfaglig person.
Vi anbefaler, at du har en privat ulykkesforsikring.
InFlowMotion er ansvarlig i det omfang, dette følger af ufravigelig dansk lovgivning.
13. Persondata
Vi behandler og beskytter dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning, herunder GDPR.
Yderligere oplysninger om, hvordan vi behandler dine personoplysninger, findes i vores Privatlivspolitik.
14. Lovvalg
Disse handelsbetingelser og aftaler indgået med InFlowMotion er underlagt dansk ret.
Bestemmelsen begrænser ikke eventuelle ufravigelige forbrugerrettigheder.
15. Klagemuligheder
Hvis du ønsker at klage over en ydelse eller et køb, bedes du kontakte os på [email protected].
Vi bestræber os på at behandle klager hurtigst muligt og inden for rimelig tid.
Hvis en tvist ikke kan løses direkte mellem dig og InFlowMotion, kan du benytte de klagemuligheder, der følger af gældende dansk forbrugerret.